Fem fejl i fotografi til formidling, og hvordan du undgår dem

Fejl 1: Billedet har ingen pointe

Den hyppigste fejl er også den mest ubemærkede: du tager et billede, fordi motivet er pænt, men uden at vide, hvad det skal sige. Når billedet så står ved siden af en tekst, kan læseren ikke se, hvorfor det er der. Det er pynt, ikke formidling.

På kurset beder vi dig derfor skrive én sætning, før du løfter kameraet. Sætningen behøver ikke være smuk, men den skal kunne siges højt: Her ser du, hvordan værkstedet er indrettet. Eller: Her ser du, hvor lidt der blev tilbage af madpakken. Den sætning bliver din målestok, når du bagefter vælger mellem tyve næsten ens optagelser.

Hvis du ikke kan formulere pointen, er det ofte et tegn på, at du endnu ikke har fundet din vinkel på emnet. Så er det bedre at gå tilbage til sagen end at fortsætte med at fotografere.

• Skriv pointen ned, før du tager billedet
• Vælg ét budskab pr. foto
• Slet de optagelser, der ikke understøtter sætningen

Fejl 2: Lyset får lov at bestemme

Mange tager billeder, hvor lyset opstod tilfældigt: en lampe i loftet, solen lige bag motivet, en skygge hen over ansigtet. Resultatet er et billede, hvor øjet først ser det lyse sted og ikke det, du ville vise. Lys styrer, hvor læseren kigger, også når du ikke har valgt det.

Her i den midterste del af efteråret er lyset heldigvis lavt og blødt det meste af dagen, og det er en god anledning til at øve. Stil dig med vinduet til siden for motivet, og se, hvordan former træder frem. Flyt dig så et skridt, og se, hvordan billedet ændrer sig. Det koster ingenting at prøve.

Modlys kan være fint, men kun når du vælger det. Hvis du vil have en silhuet, så eksponér for himlen. Hvis du vil vise detaljer, så drej motivet eller dig selv. Pointen er, at du træffer beslutningen i stedet for at lade den ske.

• Find lyskilden, før du finder motivet
• Fotografér ved vindue frem for under loftlampe
• Test samme motiv fra tre vinkler i forhold til lyset

Fejl 3: For mange ting i billedet

Et fyldt billede føles ofte rigt, når man står der, men læses som rod bagefter. Kopper, kabler, en jakke på stolen og en halv avis i kanten tager opmærksomhed fra det, du faktisk vil vise. Læseren når ikke at gætte, hvad der er hovedsagen.

Løsningen er sjældent mere avanceret udstyr, men en enklere ramme. Gå tættere på, fjern det, der ikke hører til, eller vælg en baggrund, der er rolig. Tjek billedets kanter, før du trykker af: Ofte sidder det forstyrrende i et hjørne, som du slet ikke havde lagt mærke til.

Det handler ikke om at lave sterile billeder. Et værksted må gerne se brugt ud. Men det, der ses, skal være valgt, og det, der ikke bidrager til pointen, skal ud af billedet, enten før du fotograferer eller i beskæringen bagefter.

• Kig på billedets fire kanter, før du udløser
• Gå et skridt tættere på
• Beskær efter pointen, ikke efter formatet alene

Fejl 4: Redigering, der overdøver motivet

Redigering skal hjælpe pointen frem, men bliver ofte brugt til at gøre alt mere intenst: stærkere farver, kraftig kontrast, skarphed der flimrer. Efter nogle minutter kan du ikke længere se, hvad der var originalen, og billedet ligner alle andre, der har fået samme behandling.

Vi anbefaler en fast, kort rækkefølge: ret først lodret og vandret, derefter lysstyrke og kontrast, så farvetemperatur, og først til sidst eventuelle små justeringer af enkelte områder. Gem en kopi af originalen, så du altid kan sammenligne. Hvis du ikke kan se forskel, når du skifter mellem før og efter, har du måske redigeret for lidt, eller også var billedet fint fra start.

Det vigtigste spørgsmål efter redigering er: Understøtter billedet stadig sætningen fra begyndelsen? Hvis svaret er nej, er det redigeringen, der skal ændres, ikke pointen.

• Behold altid originalen
• Redigér i samme rækkefølge hver gang
• Sammenlign før og efter, inden du gemmer

Fejl 5: Billedet passer ikke til stedet, det skal stå

Et foto kan være godt og alligevel gøre sit arbejde dårligt, fordi det er lavet til et andet sted. Et bredt landskabsbillede bliver til en lille stribe, når det beskæres til en smal spalte på en telefon. Fine detaljer forsvinder, hvis billedet vises meget småt.

Tænk derfor på formatet, før du fotograferer. Skal billedet stå højt eller bredt? Er der plads til tekst hen over det? Vil det blive set på en lille skærm? Tag gerne både en bred og en nær version af samme motiv, så du har noget at vælge imellem, når du tilpasser det.

Det er også her, fotografi mødes med de øvrige emner på kurset. Når du kender formaterne, bliver dine valg ved kameraet bedre, og du slipper for at redde billedet bagefter.

• Beslut format og placering på forhånd
• Tag både en bred og en nær version
• Tjek billedet i den størrelse, læseren faktisk ser

Sådan øver du dig på at undgå fejlene

Den hurtigste måde at få glæde af listen er en lille, afgrænset øvelse. Vælg én genstand i dit hjem eller på din arbejdsplads, og skriv en sætning om, hvad den fortæller. Tag derefter ti billeder: fem hvor du bevidst bryder reglerne, og fem hvor du følger dem. Læg dem ved siden af hinanden.

Forskellen er ofte tydeligere, end man tror. Du ser selv, hvor pointen tabes, og hvor lyset hjælper eller stjæler. Gentag øvelsen med et nyt motiv en uge senere, og se, om dine valg bliver hurtigere og mere sikre.

Du behøver ikke særligt udstyr. En almindelig telefon er rigeligt til at øve beslutningerne, og det er netop dem, der gør billedet til formidling.