Nyt i pensum: Formater og platforme, første del af modulet

Hvad modulet handler om

Modulet Formater og platforme har længe været en del af pensum, men i efteråret har jeg omarbejdet første halvdel, så den følger en tydeligere rækkefølge. Du starter ikke med platformene, men med dit eget budskab. Hvad vil du sige, til hvem, og hvad må ikke gå tabt undervejs? Først derefter kigger vi på, hvordan forskellige formater bærer budskabet.

Jeg underviser i trendanalyse, og det præger måden, jeg tilgår emnet på. Et format er ikke en trend i sig selv. Lodret video, karrusel, kort tekst under billedet og lang forklarende video er hver især svar på bestemte vilkår: skærmens størrelse, lyd til eller fra, og hvor længe en læser typisk bliver hængende. Dem lærer du at aflæse.

Denne artikel er første del af to om modulet. Her gennemgår jeg indholdet og opgaverne i den første halvdel, så du kan se, om det passer til det, du vil arbejde med.

Sammenligning før tilpasning

Det første, du gør i modulet, er at tage ét af dine egne budskaber og placere det i tre forskellige formater på papiret. Det kan være en lodret video på under et minut, en serie af tre billeder med korte tekster og en længere version med forklaring. Du skriver ned, hvad hvert format kræver af dig, og hvad det tvinger dig til at udelade.

Pointen er at opdage, at udeladelser ikke er neutrale. Når du skærer en forklaring ned til fem sekunder, ændrer du nogle gange selve pointen. Derfor beder jeg dig markere, hvad der er kernen, og hvad der er pynt, før du begynder at tilpasse. Mange kursister har tidligere sagt, at den øvelse alene ændrede, hvordan de planlægger indhold.

Du får ikke en facitliste over, hvilke formater der virker bedst, for det findes ikke. Du får en metode til at vurdere dem.

• Formuler budskabet i én sætning, før du vælger format
• Skriv ned, hvad hvert format kræver af tid og udstyr
• Marker, hvad der ikke må gå tabt i tilpasningen

Platformes krav og vaner

Næste led er at læse platformenes egne rammer. Billedformater, længdegrænser, tekstplacering og måden indhold vises på, ændrer sig med jævne mellemrum. Derfor lærer du ikke tal udenad, men at slå kravene op og notere dem i et enkelt skema, som du kan opdatere, når der sker ændringer.

Du øver dig også i at skelne mellem krav og vaner. Et krav er for eksempel et maksimalt antal sekunder. En vane er, at mange vælger bestemte typer indledning. Vaner kan du bryde, hvis det tjener dit budskab, mens krav sætter faste grænser. Når du kan se forskellen, træffer du bedre valg og følger ikke bare strømmen.

I undervisningen bruger vi eksempler, du selv medbringer, så det ikke bliver teori uden jordforbindelse.

Opgaverne i første halvdel

Første halvdel indeholder tre praktiske opgaver. Den første er formatsammenligningen, jeg beskrev ovenfor. Den anden er en tilpasningsøvelse, hvor du omarbejder ét stykke indhold til to platforme og skriver en kort begrundelse for hver ændring. Den tredje er en gennemgang af et eksisterende opslag, du selv har lavet, hvor du vurderer, om formatet hjalp eller stod i vejen.

Opgaverne kan løses med en telefon og et almindeligt redigeringsprogram. Du behøver ikke særligt udstyr. Det vigtige er, at du får øvet beslutningerne, ikke at resultatet ser professionelt ud. Jeg giver skriftlig respons på dine besvarelser, og vi taler om dem på holdet.

Tempoet er sat til voksne med arbejde og andre forpligtelser ved siden af, så du kan sprede opgaverne over flere uger.

• Opgave 1: tre formater, ét budskab
• Opgave 2: tilpasning til to platforme med begrundelse
• Opgave 3: kritisk gennemgang af eget opslag

Hvad du kan forvente at kunne bagefter

Efter første halvdel kan du sammenligne formater ud fra deres krav og deres begrænsninger, og du kan forklare dine valg for en kollega eller en kunde. Du har et skema over platformes rammer, du selv har opbygget, og du har prøvet at tilpasse indhold uden at ændre kernen i det, du vil sige.

Til gengæld lover modulet ikke, at dit indhold bliver set af flere. Rækkevidde afhænger af mange forhold uden for din kontrol, og jeg vil hellere give dig et solidt håndværk end løfter, jeg ikke kan holde. Du får et bedre grundlag for at vælge, ikke en garanti for resultatet.

Andre halvdel behandles i en senere artikel, når den er klar.

Sådan kommer du i gang

Du behøver ikke forkundskaber ud over almindelig fortrolighed med at bruge en telefon og dele indhold online. Har du lavet nogle opslag før, er det en fordel, fordi du har noget at arbejde med i den tredje opgave, men det er ikke et krav.

Det bedste, du kan gøre inden start, er at vælge ét budskab, du gerne vil arbejde med gennem modulet. Det kan være noget fra dit arbejde, en forening eller en personlig interesse. Jo mere konkret det er, desto mere får du ud af sammenligningerne.

Har du spørgsmål om, om modulet passer til dig, kan du skrive via kontaktsiden. Jeg svarer gerne på, hvad der indgår, og hvad der ikke gør.