trendiro
← Blog
Planlægning

Seks fejl i indholdsplanen og sådan undgår du dem

Jeg gennemgår de fejl, jeg oftest ser, når voksne sætter deres første redaktionelle plan op, og viser, hvordan du retter dem med enkle ændringer i temaer, ugerytme og opgavefordeling.

Jonas Bramsen

6 min. læsning

Seks fejl i indholdsplanen og sådan undgår du dem

1. Planen rummer mere, end du kan nå

Den hyppigste fejl er også den mest forståelige: du er fuld af idéer den første uge og fylder kalenderen til randen. Syv opslag om ugen, to videoer, en billedserie og et tema til hver dag ser fint ud på papiret. Men i uge tre har du en mørk eftermiddag, en syg unge eller et arbejdsprojekt, og planen falder fra hinanden. Så opgiver mange hele planen i stedet for at beskære den.

På vores hold lærer du at starte med tid, ikke idéer. Skriv først ned, hvor mange timer du realistisk har om ugen til optagelse, klip og skrivning. Fordel dem derefter på opgaver. Er der tre timer, kan der være to færdige stykker, ikke fem halvfærdige.

En plan, du følger i otte uger med færre opslag, er mere værd end en ambitiøs plan, du forlader efter to. Rytmen skal kunne bære dine værste uger, ikke kun de bedste.

Et godt prøvespørgsmål er, om du ville kunne følge planen i en uge, hvor alt andet går skævt. Hvis svaret er nej, er der for meget i den.

  • Regn dine ugentlige timer ud, før du vælger antal opslag
  • Planlæg færre stykker, men gør dem færdige
  • Byg en let uge ind som reserve

2. Temaer, der er for brede til at styre noget

Mange skriver temaer som 'inspiration', 'tips' eller 'bag om kulisserne'. De lyder som temaer, men de afgrænser intet. Når du sidder med et tomt klip onsdag aften, hjælper det ikke, at ugens tema hedder 'tips'. Du ender med at lede efter noget at sige i stedet for at have noget at fortælle.

Et brugbart tema er smalt nok til, at du kan se billedet for dig. 'Morgenlys i køkkenet' eller 'tre måder at holde en telefon stille på' giver både motiv og pointe. Tema og format bør kunne skrives i én linje, og linjen skal kunne gentages i næste uge med en ny vinkel.

Prøv at give hvert tema et lille spørgsmål, det besvarer for den, der ser det. Hvis du ikke kan formulere spørgsmålet, er temaet sandsynligvis stadig for løst. Det er en øvelse, vi laver tidligt i pensummet, fordi den sparer så meget tid senere.

Smalle temaer gør det også lettere at se, hvad der virker. Når to opslag handler om det samme, kan du faktisk sammenligne dem.

  • Skriv hvert tema som én konkret linje med motiv
  • Knyt et lille spørgsmål til temaet
  • Genbrug temaet med en ny vinkel næste uge

3. Alle platforme får det samme indhold

Fristelsen er stor: du laver en video og lægger den op alle steder. Men format, længde og beskæring er forskellige, og tekst placeret nederst i billedet kan forsvinde bag en knap. Det samme klip ser ud, som om det tilhører et andet sted, og budskabet bliver svagere.

I planen skal hver platform have sin egen kolonne, hvor du skriver, hvordan stykket tilpasses. Det behøver ikke være nyt indhold hver gang. Ofte er det en anden åbning, en kortere version eller en anden beskæring. Men du skal beslutte det på forhånd og afsætte tid til det.

Tag højde for tilpasningen, når du estimerer arbejdet. Mange planer undervurderer den halve time, det tager at gøre et klip klar til et andet format, og så bliver den del sprunget over.

Spørg dig selv, om en seer ville opleve stykket som lavet til netop dét sted. Hvis ikke, mangler du en tilpasning, ikke mere indhold.

  • Giv hver platform sin egen kolonne i planen
  • Afsæt tid til tilpasning, ikke kun til optagelse
  • Ændr åbning og beskæring frem for hele idéen

4. Ingen ved, hvem der gør hvad

Selv hvis du arbejder alene, har du roller: den, der finder idéen, den, der optager, den, der klipper, og den, der udgiver. Når de alle ligger hos dig, men ingen er skrevet ned, skubber du opgaverne foran dig, indtil de hober sig op. Arbejder I flere, er problemet større: to personer tror, den anden skriver teksten.

Skriv opgaven, ejeren og fristen på samme linje. Hold dig til én ejer pr. opgave, også når I er to. Det lyder stift, men det er netop det, der gør, at ingen står og venter på en anden.

Fordel også arbejdet over ugen, så optagelse og klip ikke ligger oven i hinanden. Mange samler alt i weekenden og bruger søndag aften på det, der burde have haft tre dage.

Når du alene fordeler roller, så giv dem tidspunkter: optagelse mandag, klip onsdag, udgivelse torsdag. Så ved du, hvilken hat du har på.

  • Skriv opgave, ejer og frist på én linje
  • Giv kun én person ansvaret for hver opgave
  • Spred optagelse, klip og udgivelse over ugen

5. Planen bliver aldrig evalueret

Mange bygger planen én gang og følger den blindt. Eller omvendt: de ændrer den hver tredje dag på baggrund af et enkelt opslag, der gik dårligt. Begge dele fjerner pointen med at planlægge, nemlig at lære af, hvad der faktisk skete.

Sæt en fast, kort gennemgang af planen ind, for eksempel hver fjerde uge. Se på, hvad du nåede, hvad der tog længere tid end ventet, og hvilke temaer du selv havde lyst til at lave. Skriv tre linjer ned og ret planen i små skridt.

Vær forsigtig med at tolke tal. Et enkelt opslag siger lidt om, hvad der virker, og vi lover ingen rækkevidde. Brug i stedet gennemgangen til at vurdere, om rytmen holder, og om indholdet stadig føles som dit.

En plan, der bliver revideret roligt, bliver bedre hver måned. En plan, der aldrig røres, bliver forældet. Det er en vane, ikke en talentsag.

  • Hold en fast gennemgang hver fjerde uge
  • Ret i små skridt, ikke efter ét enkelt opslag
  • Vurder rytmen, før du vurderer tallene

6. Efteråret er ikke som sommeren

Nu, midt i efteråret, bliver dagene korte, og lyset til optagelse forsvinder tidligere. Planer lavet i sommerhumør forudsætter ofte lange aftener ude. Hvis din plan hviler på udendørsoptagelser sent på dagen, skal den justeres nu, ikke når du står med mørke klip.

Flyt optagelser til dagslys, saml dem i få længere sessioner, eller lav stof, der kan optages indendørs ved et vindue. Lad også planen tage højde for, at hverdagen fyldes af andet i disse uger.

Efteråret kan faktisk være en god tid til at lære rytmen at kende. Færre afbrydelser udenfor betyder ofte mere ro til at klippe og planlægge forud.

Skriv årstiden ind i planen som en forudsætning, ligesom din tid og dit udstyr. Så er den ikke en overraskelse, men en del af rammen.

  • Saml optagelser i dagslys i få sessioner
  • Planlæg indendørs motiver som reserve
  • Skriv årstiden ind som en forudsætning

De fleste fejl i en indholdsplan handler ikke om dårlige idéer, men om en plan, der ikke passer til din virkelighed. Start med din tid, hold temaerne smalle, giv platformene hver sin tilpasning, sæt navn på opgaverne og gennemgå planen roligt. Så får du en rytme, du kan følge, også når ugerne bliver travle. Det er det, vi øver i pensummet, trin for trin.

Læs også

Skrevet af

Jonas Bramsen

Underviser i video og klip

Jonas er uddannet filmklipper og vejleder i optagelse, klip og lyd til korte formater.