Tjekliste til din indholdsplan, før du beslutter dig

Start med at beskrive, hvad planen skal bruges til

En indholdsplan er et arbejdsredskab, ikke et mål i sig selv. Derfor er det første punkt på listen ret jordnært: Hvad skal planen hjælpe dig med? Måske vil du udgive jævnligt på en enkelt kanal, måske skal du fordele opgaver mellem to eller tre personer i en forening, eller måske vil du bare holde fast i en rytme, som du ellers taber hen over efteråret. Skriv formålet ned i en eller to sætninger, og læg det synligt, hvor du planlægger.

Når formålet står klart, bliver mange senere valg lettere. Du kan hurtigere afgøre, om et emne hører med, og om en ide fortjener en plads i kalenderen eller bare skal blive i notesbogen. I undervisningen på trendiro ser jeg ofte, at deltagere springer dette trin over og går direkte til kalenderen. Resultatet er en fyldt plan, som ingen rigtig kan forklare, og som falder fra hinanden efter et par uger, fordi ingen husker, hvorfor den blev lavet.

• Hvem er indholdet til, og hvad skal de kunne bagefter?
• Hvilken kanal eller hvilket format er det vigtigste?
• Hvad er et realistisk mål for de næste otte uger?

Vælg få temaer, du kan holde ud at vende tilbage til

Temaer giver planen rygrad. Uden dem bliver hver uge en ny diskussion om, hvad der skal laves. Med tre eller fire temaer, du reelt interesserer dig for, kan du skiftes mellem dem og lade dem hvile imellem. Tjek, om hvert tema kan bære flere forskellige indlæg: et billede, en kort video, en tekst med en enkelt pointe. Hvis et tema kun kan give ét indlæg, er det nok et emne og ikke et tema.

Spørg også dig selv, om temaerne passer sammen med din viden og dit udstyr. Et tema, der kræver dyr optagelse eller mange gæster, kan være svært at vedligeholde. Et tema, du kan dække med en telefon, et vindue med lys og en halv time efter aftensmaden, holder længere. Det er ikke mindre værd, fordi det er enkelt. Det er netop de enkle temaer, der oftest bliver til en vane, og vanen er det, planen i sidste ende skal bygge på.

Find en ugerytme, der passer til dit liv

Rytmen er det punkt, hvor de fleste planer går i stykker. Man lægger en plan med fem indlæg om ugen, og efter to uger er den opgivet. Tjek derfor ærligt, hvor mange timer du har til rådighed i en almindelig uge, ikke i en god uge. Regn både optagelse, redigering og skrivning med, og læg lidt luft ind til de uger, hvor arbejde eller familie fylder mere end forventet.

En tommelfingerregel fra mine hold er at starte lavere, end du tror, du kan. To faste udgivelser om ugen, som du holder, er mere værd end fem, du opgiver. Giv også hver ugedag en fast opgave, for eksempel idé om mandagen, optagelse om onsdagen og redigering om torsdagen. Så skal du ikke beslutte noget fra bunden hver gang, og du kan lettere se, hvor det knager, når tingene ikke følges.

• Hvor mange timer har du i en almindelig uge?
• Hvilke dage er dine stærke dage til at skabe?
• Hvad sker der, hvis du springer en uge over?

Fordel opgaverne, så ingen står med alt

Arbejder du sammen med andre, er opgavefordelingen en del af planen og ikke et tillæg. Tjek, at det står tydeligt, hvem der finder ideer, hvem der optager, hvem der redigerer, og hvem der godkender, før noget udgives. Mange små hold oplever, at én person i praksis gør det hele, fordi ingen har sagt noget andet. Det går godt i begyndelsen og dårligt efter en sygdomsuge eller en travl periode.

Arbejder du alene, er spørgsmålet det samme, bare vendt mod dig selv. Hvilke opgaver tager mest energi, og hvilke kan du samle i faste blokke? Mange oplever, at det er lettere at optage tre videoer i ét sæt end at klargøre udstyret tre gange. Skriv også ned, hvor du kan sætte nogen ind som afløser, selv hvis det kun er en ven, der læser korrektur. En plan med en reserveløsning er mere troværdig, og den er lettere at holde ved.

Byg plads til ændringer og til trends, du vil vente med

En god indholdsplan er ikke en spændetrøje. Tjek, om du har sat luft af til det, der dukker op undervejs: en aktuel begivenhed, en idé efter en samtale eller en trend, du gerne vil prøve af. Mange vælger en fast andel, for eksempel et ud af fem indlæg, der må ændres eller byttes ud. Resten følger planen, så du har en fast ramme at vende tilbage til.

Vær også kritisk over for trends, du overvejer at hoppe med på. Spørg, om formatet passer til dit tema, og om du kan lave det uden at ændre dit budskab. Trends kommer og går, og det er ikke en fejl at lade en af dem passere. Planlægningen skal hjælpe dig med at vælge, ikke med at sige ja til alt. Vi arbejder med dette i modulet om trendanalyse, men allerede nu kan du bruge spørgsmålet i din egen plan.

• Hvilken andel af planen må ændres undervejs?
• Passer trenden til dit tema og dit udstyr?
• Hvad vil du kunne sige, hvis du vælger den fra?

Aftal, hvornår du kigger planen efter

Den sidste post på listen handler om opfølgning. En plan, der aldrig gennemgås, bliver hurtigt en liste over gode hensigter. Sæt derfor et fast tidspunkt, for eksempel en halv time hver fjerde uge, hvor du kigger på, hvad der blev udgivet, hvad der var svært, og hvad du gerne vil ændre. Brug få, konkrete spørgsmål, og skriv svarene ned, så du kan se, om noget gentager sig.

Vær ærlig om, hvad du kan og ikke kan læse ud af tallene. Visninger og reaktioner fortæller lidt, men de viser ikke, om dit indhold formidlede det, du ville. Kig i stedet på, om du overholdt rytmen, om opgaverne gik lettere, og om du stadig synes, temaerne er værd at arbejde med. Det er et mere nøgternt mål, og det er et, du selv har kontrol over.